Generalforsamling 2023

Indholdsfortegnelse
Referat fra Reersø Pumpelags generalforsamling lørdag den 19. august kl. 10:00 på Reersø kro.

Referat fra Reersø Pumpelags generalforsamling lørdag den 19. august kl. 10:00 på Reersø kro.

 

Fungerende formand Anders Weber-Jensen (AWJ) bød velkommen til generalforsamlingen og åbnede med dagsordens pkt. 1.

Punkt 1Valg af dirigent

AWJ indstillede Henrik Bloch Andersen (HBA) som dirigent.

HBA konstaterede, at indkaldelsen til GF jfr. vedtægternes § 8 er sket den 3. august og indkaldelsen dermed lovlig. Der var ingen indvendinger imod generalforsamlingens lovlighed.

Af lagets medlemmer var 48 stemmeberettigede repræsenterende 130 parter/stemmer til stede.

Ole Horskjær gjorde dirigenten opmærksom på, at der i indkaldelsen ikke er anført en frist for indsendelse af forslag.

OH ønskede at fremkomme med et forslag under pkt. 6.  Skriftligt forslag afleveret til HBA og tages op under pkt. 6

Punkt 2 – Valg af stemmetællere:

Som stemmetællere blev valgt Ole H. og Karin.

Punkt 3 – Formandens beretning:

Fremlæggelse af bestyrelsens beretning ved AWJ.  (Se Pumpelagets hjemmeside)

Efterfølgende debat om bestyrelsens beretning.

Ivan:    Hvorfor afgik tidligere formand i utide?

AWJ:              Henviste til som nævnt i beretningen, at den tidligere formand efter eget valg, ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen.

Ole H.:           Refererede til den verserende sag med kommunen i forbindelse med differentieret betaling. OH har kontaktet Kalundborg Kommune og fået oplyst, at sagen ikke er afklaret endnu.

HBA:              Bemærkede hertil, at sagen nok kræver dyberegående juridiske overvejelser.

Per:               Forespurgte til omkostningerne vedrørende sandfodring i forbindelse med dige-projektet.

AWJ:              Oplyste, at de nævnte omkostninger var en vejledende beregning.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens beretning.

 

Punkt 4 – Godkendelse af regnskab:

AWJ gennemgik det udsendte regnskab. (Se Pumpelagets hjemmeside).

Ingen spørgsmål til regnskabet og dermed godkendt.

 

Punkt 5 – Godkendelse af budget:

AWJ fremlagde budgettet. (Se Pumpelagets hjemmeside).

Bestyrelsen foreslog uændret bidrag til pumpelaget.

Der budgetteres med et driftsoverskud på kr. 57.676

Bestyrelsen vil dog for den kommende periode arbejde på et statusoverskud i omegnen af mellem kr. 200.000 til kr. 300.000.

Kim supplerede hertil, at man ønsker en opsparet kapital fra de nuværende kr. 1.4 millioner til kr. 1.6 millioner til imødegåelse af større uforudsete hændelser.

Kærgaard:      Tilbød sin ekspertise omkring arbejde med hjemmesider vederlagsfrit.

Budgettet vedtaget.

Punkt 6 – Indkomne forslag:

Bestyrelsen havde fremsat et forslag om flere ændringer i vedtægterne primært af praktisk

Karakter. Forslaget indebar ingen ændringer i betaling eller differentiering af bidrag.

Ole H fremlagde skriftligt forslag med følgende indhold:

Stillingtagen til det forslag til vedtægter, som ligger på lagets hjemmeside, udskydes indtil

kommunen har truffet afgørelse i klagesagen over beslutningen fra generalforsamlingen 22/8-23

om differentierede partsbedrag.

Underskrevet Ole Horskær Madsen

(Referenten retter datoen i forslaget til 20/8-22)

 

Der udspandt sig en længere debat om emnet og alle synspunkter er herunder oplistet.

  • AWJ mener ikke, at Oles forslag vil få betydning for det af bestyrelsen fremsatte forslag, der alene omhandler praktiske ændringer.
  • OH henviste til, at differentieringen er i strid med grundlaget fra landvæsenskommissionen.
  • Kim spurgte, om Ole H vurderede, at Kalundborg stadig sejler rundt i lovgivningen.
  • OH bemærkede, at uanset hvad man beslutter, vil der kunne opstå et behov for ændringer.
  • Mogens mente, at alle burde havde modtaget forslaget via nyhedsbrev eller med post, da mange ikke anvender hjemmesiden eller internet generelt.
  • Ukendt ønskede dagsordenen med flere kommentarer om ændringerne fremsendt via mail.
  • Birgit spurgte, om vedtægtsændringer burde besluttes på en særskilt generalforsamling.
  • Flemming henviste til GDPR regler og oplyste, at Pumpelaget gerne må opbevare navne og adresser på medlemmerne. Videre at generalforsamlingen tidligere har været annonceret i aviser i god tid. Mange ved ikke, om de er medlem af Pumpelaget og spurgte videre til, om kommunen skal godkende alle ændringer af vedtægterne, og om kommunen har været hørt på forhånd om forslaget.
  • Erik K. henviste til, at alle kunne tilmelde sig nyhedsbrevet på hjemmesiden.
  • Ternevej oplyste, at man ikke havde modtaget nyhedsbrev.

Dirigenten ønskede at lade formanden redegøre for hovedpunkterne i bestyrelsens forslag, inden generalforsamlingen tager stilling til forslaget fra Ole H. 

Dirigenten anså ændringsforslaget for ”oprydning” i vedtægterne, og anførte at ændringerne ikke er akutte.  Forslaget ændrer intet omkring betaling, og alle formalia i forslaget er i orden.

AWJ gennemgik forslagets væsentligste punkter stillet af bestyrelsen.

Gennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger:

  • Ole ønskede ens bidragspligt for landbrug og sommerhuse.
  • HBA bemærkede, at bidragspligten er fastlagt i vedtægterne.
  • Kim spurgte, om en landbruger måtte stille med fuldmagt på vegne af en sommerhusejer.

Dirigenten anmodede herefter om generalforsamlingens tilkendegivelse til det af bestyrelsen fremsatte forslag.

Claus Bælum ønskede, såfremt der ikke var tilslutning til de samlede vedtægtsændringer, at forslag 4 om indvarsling til generalforsamlingen blev bragt til afstemning.

AWJ tilkendegav på bestyrelsens vegne, at man gerne afventede en generalforsamlingsbeslutning om vedtægtsændringer og støttede Claus Bælums forslag.

Følgende forslag til afstemning:

Vedtægternes § 8, nr. 2, affattes således:

  1. Den ordinære generalforsamling afholdes inden hvert års 1. september.

Generalforsamlingen indvarsles med mindst 8 ugers varsel. Indvarslingen sker på Pumpelagets hjemmeside. Dagsorden for generalforsamlingen skal meddeles ved indvarslingen.

I § 8 indsættes som nyt nr. 3 følgende:

  1. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingens afholdelse og vil være tilgængelige på lagets hjemmeside 2 uger inden generalforsamlingen.

Nr. 3 til 5 bliver herefter nr. 4 til 8.

Forslaget enstemmigt vedtaget.

Resten af bestyrelsens fremsatte forslag til ændringer af vedtægten blev ikke sat til afstemning, ligesom forslaget fremsat af Ole Horskær ikke blev sat til afstemning.

Forsamlingen tilsluttede sig dette.

Punkt 6 dermed færdigbehandlet.

 

Punkt 7 – Valg til bestyrelsen:

Anders Weber-Jensen på valg til bestyrelsen – modtog genvalg.

Bestyrelsen foreslog som bestyrelsesmedlem for sommerhusejerne, Erik Skriver.

Erik Skriver valgt som bestyrelsesmedlem for sommerhusejerne.

Bestyrelsen foreslog som suppleant for sommerhusejerne, Carl Sohl.

Carl Sohl valgt som suppleant for sommerhusejerne.

Punkt 8 – Valg af formand:

Bestyrelsen foreslog som formand for Pumpelaget, Anders Weber-Jensen.

Anders Weber-Jensen valgt som formand for Pumpelaget.

Punkt 9 – Eventuelt:

Mogens:        Foreslog bestyrelsen at få lavet en præsentation af bestyrelsesmedlemmerne og med et foto på Pumpelagets hjemmeside.

Bent:    Har Pumpelaget nogen visioner om et andet projekt?

AWJ:    Beslutningen om dige-projektet udfærdiget af NIRAS i 2020 er helt skrinlagt.

            Bestyrelsen arbejder dog på at lave en 10 års plan i forhold til de prioriterede

            emner, NIRAS anbefalede, og inden for økonomisk forsvarlige rammer.

            Bestyrelsen vil prioritere udskiftning og styring med de eksisterende pumper og

            sideløbende hermed se på andre muligheder for en løsning på digerne.

 

Britta:            Forespurgte til højden for digerne f.eks. på Wilhelmsvej og med hvilken frekvens digerne tilses.

AWJ henviste til, at højden er reguleret i vedtægterne. Bestyrelsen tilser digerne efter behov.

Per:      Ser bestyrelsen frem i tiden vedrørende digerne, og er der en plan.

AWJ:    Bestyrelsen ser ikke på projekter, hvor der skal optages lån.

Bent:    Bemærkede, at budgettet ikke var ambitiøst nok.

Ole:     Mener ikke, at pumpelaget kan pålægges driftsudgifter til digerne.

Ivan:    Nordstranden savner skilte med teksten ”færdsel på digerne ikke er tilladt”.

            Og kan grøfterne oprenses tidligere end hidtil?

Henrik: Oplyste oprensning af digerne igangsættes efter høst mm.

Mogens:          Ved oversvømmelser vil Reersø by også blive berørt. Kan øen gå sammen om sikring?

 

AWJ:    Emnet om en samlet sikring har været drøftet i bestyrelsen.

            Pumpelagets vedtægter giver dog ikke sådan en mulighed, men det ville i øvrigt

            være en god ide.

 

Dirigenten konstaterede, der ikke var flere, der ønskede ordet under pkt. 9, og takkede generalforsamlingen for god ro og orden.

 

 

Således opfattet.

 

 

Anders Weber-Jensen             Henrik Bloch Andersen

Formand                                  Dirigent

 

 

 

Erik Weirgang-Skriver

Referent