Vores vedtægter, sidst vedtagne
Vedtægter med ændring af 20.8.2022 (§8 stk. 2)
Indholdsfortegnelse
§1. Pumpelagets oprettelse
1. Laget er oprettet i henhold til kendelse af 8. april 1968 afsagt af Landvæsenskommissionen for Holbæk Amtsrådskreds. Efter at have været forelagt for Vestsjællands Amtsråd blev vedtægten den 7. februar 1972 stadsfæstet af den nævnte landvæsenskommission, nu benævnt Landsvæsenskommissionen for Vestsjællands Amt.
2. Vedtægten blev ájourført den 1. april 1985 i henhold til lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb og igen den 1. oktober 1990 i henhold til amtets godkendelse af nogle ændringer, som blev vedtaget af pumpelagets generalforsamling af 16. juni 1990.
3. Vedtægten er i marts 1990 revideret i overensstemmelse med Vestsjællands Amtsråds beslutninger af 23. juni og 1. december 1997 om,
a: ikke at udpege medlemmer til lagets bestyrelse efter 1. januar 1998, samt
b: ikke at afholde udgifter til revision af lagets regnskab fra regnskabsåret 1998 at regne.
4. Lagets navn er ”Reersø Pumpelag”, og lagets værneting er Retten I Holbæk.
§ 2. Pumpelagets anlæg og ejendomme
Efter landvæsenskommissionens bestemmelser er lagets tilhørende anlæg følgense:
Alle efterfølgende matr. nr. henhører under Reersø by, Kirke Helsinge.
1. Digerne
Diget T – U har en længde på 292 m og er beliggende på matr. Nr. 44-g. Diget begynder i det sydlige skel af matr.nr. 44-gy og forløber i sydlig retning til lagets pumpestation.
Digets dimensioner er følgende:
Kronekote 1,80 m, kronebredde 1,00 og skråningsanlæg 2,0 til begge sider.
Over diget findes ramper følgende steder: på matr. Nr. 44-g, st. 183 – 186 og st. 283 – 286 (stationeringen angiver afstanden i meter fra digets nordligsted ende).
Diget N – O har en længde på 71 m og er beliggende på matr. Nr. 110. Diget forløber i nord – sydgående retning ca. 200 m nordøst for et eksisterende pumpeanlæg ved Skansen.
Digets dimensioner er følgende:
Kronekote 1,80 m, kronebredde 1,00 og skråningsanlæg 2,0 til begge sider.
Diget V – X har en længde på 324 m og er beliggende på den nordlige del af matr. Nr. 17-e.
Det begynder ca. 15 m nord for det nordlige skel af matr. nr. 26-b og forløber i nordøstlig retning til ca. 28 m vest for det vestlige skel af matr. nr. 16-c.
Digets dimensioner er følgende:
Kronekote 2,50 m, kronebredde 1,50 m og skråningsanlæg mod havet 3,0 og mod land 2,0. Forlandet foran diget er sikret mod erosion med sten glacis. Skråningsbeskyttelsen slutter ca. 2 m inde på matr. nr. 16-c.
Diget G – H har en længde på 574 m og begynder i et punkt ca. 22 m vest for det østlige skel af matr. nr. 17-bx.
Diget forløber herfra i nordøstlig retning over matr. nr. 17-bx, 27-e, 27-q, den private vej 27-t, 26-d, 17-ai, 17-f, 17-g, 11-z, 14-l, 5-d, den private vej 2-q og 2-æ til et punkt beliggende ca. 8 m vest for det østlige skel af matr. nr. 2-æ.
Digets dimensioner er følgende:
Kronekote 2,50, kronebredde 1,50 m og skråningsanlæg mod havet 3,0 og mod land 2,0.
Skrænten foran den vestlige del afdiget er sikret mod erosion med flexfliser på en ca. 40 m lang strækning ud for matr. nr. 26-d og 17-ai. På de vestlige 20 m af denne flexflise strækning er udført en fodsikring bestående af dæksten udlagt på fiberdug. Dækstenene er udlagt i 2,5 m’s bredde op til kote 0,4 over DNN (Dansk normal nul).
Skrænten foran den midterste del af diget er ligeledes sikret mod erosion med flexfliser på en ca. 100 m lang strækning ud for matr. 17-g, 11-z og 14-l.
Foran den vestlige del af denne flexflise strækning er udført en strandfodring med sand bag de foran etablerede bølgebrydere 3, 4 og 5.
Over diget G – H findes ramper følgende steder:
På matr. nr. 27-e, st. 43 – 46 (Stationeringen angiver
På matr. nr. 27-a, st. 77 – 80 afstanden i meter fra digets
På matr. nr. 26-d, st. 90 – 93 sydvestlige ende).
På matr. nr. 17-ai, st. 160 – 163
På matr. nr. 11-z, st. 261-264
På matr. nr. 14-l, st. 325-328
På matr. 4-f, st. 410-416
På matr. 2-q, st. 534-540
Til digerne hører langs begge sider en 1,00 bred arealstrimmel målt fra dige foden. Ramperne over digerne skal vedligeholdes med en kronehøjde 10 cm højere end den vedtægtsmæssige digekronekote på stedet. Skråningsanlægget skal være mindst 1,5 og stigningen på vejbanen må ikke være over 1:6.
2. Bølgebrydere og høfde
Der er etableret i alt 6 bølgebrydere parallelt med kysten ud for lagets dige G – H.
Bølgebryder 1 er ca. 18 m lang og er beliggende ud for skellet mellem matr. 27-e og 27-q.
Bølgebryder 2 er ca. 29 m lang og er beliggende ud for skellet mellem matr. 17-ai og 17-f.
Bølgebryder 3 er ca. 20 m lang og er beliggende ud for matr. 17-f.
Bølgebryder 4 er ca. 16 m lang og er beliggende ud for matr. 11-z.
Bølgebryder 5 er ca. 17 m lang og er beliggende ud for skellet mellem matr. nr. 11-z.
Bølgebryder 6 er ca. 15 m lang og er beliggende ud for skellet mellem matr. nr. 11-z og 14-l.
Bølgebryderne består af store dæksten udlagt på filterdug og filtersten.
Kronebredden er ca. 1,0 m og kronekoten varierer fra ca. 0,5 m til ca. 1,00 m over DNN.
3. Pumpeanlægget
Pumpeanlægget er beliggende på det til hovedafvandingskanalen udlagte areal umiddelbart ved kommunevejen Reersø – Vinde Helsinge.
Anlægget er indrettet til automatisk drift og består af 2 ens pumper hver med en ydeevne på 225 l/sek. Ved en geometrisk løftehøjde på 1,35 m.
Pumperne er tilsluttet hver sin elmotor og kan ved svømmeranordninger igangsættes og standses ved ønskede vandstande i pumpekanalen. Anlægget er endvidere forsynet med en anordning, så det kan standses automatisk, når vandstanden i udløbet når en bestemt højde.
Pumpeaggregaterne er udført i et grundmuret hus med fundamenter, pumpekammer og indløbsbygværk udført i jernbeton.
Afløbet sker gennem 2. stk. 18 m lange Ø 60 cm rørledninger under kommunevejen Reersø – Vinde Helsinge til en udløbssluse med klaplukke og videre i en 6 m lang og Ø 80 cm rørledning til et udløbsværk.
Såvel udløbssluse som udløbsbygværk er støbt i beton, og rørledninger er betonrør.
Elforsyningen sker gennem et ca. 40 m langt lavspændingskabel fra Andels (tidligere SEAS-NVE) eksisterende ledningsnet. Lavspændingskablet ejes af pumpelaget.
4. Kanalerne
Hovedvandingskanalen = strækningen A – B – pumpestationen
Denne kanal har en længde på 2.861 m og begynder i det sydøstlige skelhjørne af matr. nr. 7-a (pkt. A) og forløber først i nordlig og derefter østlig retning til pumpestationen.
Kanalen passerer eller gennemskærer følgende matr. nr.(e):
Venstre bred Højre bred
7-a 110
115 (privat vej) 7-a
7-a 115
5-b 2-h
3-f 2-l
113 6-g
35-a 4-a
4-a 35-a
5-a 2-by
2-by 3-c
44-dp 8-q
44-dt 54-b
46 9-i
14-y 55-b
14-z 7-o
17-i Kommunevej (Landervejen)
17-v 7-r
17-h (Vibevej) 7-æ
17-u 9-as
27-p 9-bi (Nordstrandsvej)
26-a 9-bb
17-av 9-bc
17-aø 9-bd
17-bb 7-s
17-bh 29-x
11-s 29-v
11-r 29-i
14-an 3-ab
4-t, 4-u, 4-v, 4-x 44-pr
5-x, 5-k
Kommunevej (Landervejen)
2-q (Frederiksvej)
2-au, 2-as
9-ar
9-bi (Nordstrandsvej)
9-r, 9-q, 9-p
8-au
9-at
7-z
7-ak
7-i (Hesselbjergvej)
3-h (Privat vej)
3-ab
44-g
Hovedkanalen skal vedligeholdes med følgende dimensioner:
Punkt | Afstande i m | Bundkote | Fald | Bundbredde | Anlæg | Bemærkninger |
(fra øvre ende ) | cm | 0/00 | m | |||
A | 0 | -91 | x | x | x | |
1,0 | 0,75 | |||||
117 | -103 | x | 0,6 | x | ||
0,2 | ||||||
B | 1668 | -134 | x | x | Tilløb til sidekanal D-B | |
1,0 | ||||||
1972 | -143 | x | ||||
1,25 | ||||||
2270 | -152 | 0,3 | x | 1,5 | ||
1,5 | ||||||
2575 | -161 | x | ||||
2,0 | ||||||
2861 | -170 | x | x | x | Indløbsbygværk til pumpestationen |
Sidekanalen D – B
Denne kanal har en længde på 648 m og begynder i det nordlige skel af matr. nr. 26-b (pkt. D) og forløber først i sydlig og derefter i østlig retning med udløb i hovedvandingskanalen i skelhjørnet mellem matr. nr. 46, 14-v og 8-q (pkt. B).
Kanalen passerer eller gennemskærer følgende matr. nr.(e):
Venstre bred Højre bred
17-e 26-b
79-a 17-b
26-i 16-a
18-a 18-a
14-v 17-e
14-x 21-b
14-ah (Lærkevej) 11-æ
14-y 44-f
46
Kanalen skal vedligeholdes med følgende dimensioner:
Punkt | Afstande i m | Bundkote | Fald | Bundbredde | Anlæg | Bemærkninger |
(fra øvre ende ) | cm | 0/00 | m | |||
D | 0 | -102 | x | x | x | |
0,75 | ||||||
310 | -118 | x | ||||
0,5 | 0,6 | 0,75-1,5 | ||||
354 | -120 | x | ||||
1,5 | ||||||
B | 648 | -134 | x | x | x | Hovedvandingskanalen |
Afløbskanalen = Strækningen fra pumpestationen – C
Afløbskanalen har en længde på 165 m og begynder ved afløbet fra Ø 80 cm afløbsledningerne fra pumpestationen. Kanalen forløber i østlig retning med afløb til Vejlen ved pkt. C. Kanalen grænser mod nord til matr. nr. 44-g og mod syd til matr. nr. 44-l Reersø.
Afløbskanalen skal vedligeholdes med følgende dimensioner:
Punkt | Afstande i m | Bundkote | Fald | Bundbredde | Anlæg | Bemærkninger |
(fra øvre ende ) | cm | 0/00 | m | |||
P. st. | 0 | -30 | x | x | x | Udløb fra pumpestationen |
0 | 2,5 | 1,5 | ||||
C | 165 | -30 | x | x | x | Udløb i vejlen |
Til kanalstrækningerne i landbrugsområdet, hører på begge sider 2,00 m. brede bræmmer, hvis bredde regnes fra kanalskråningers øverste kanter.
Til kanalstrækningerne langs med og i sommerhus- og helårsbeboelsesområdet hører 1,00 m. brede bræmmer på de sider, der vender mod de pågældende sommerhus- og helårsgrunde.
Langs afvandingskanalerne er der for hver 200 m anbragt kant- og bundpæle.
Kantpælene er anbragt 1 m fra kanalkanten, og bundpælenes top står 5 cm over kanalernes vedtægtsmæssige bund.
De i denne vedtægt anførte koter er angivet i forhold til Dansk Normal Nul og refererer til GI-fikspunkt 19-09-9017, som er en G.I.-plade indstøbt i den østlige gavlmidte på et hus beliggende på matr. nr. 1-a Reersø (Strandvejen 20). Fikspunktets kote er 4,076 m.
Sidekanalen D – B
Denne kanal har en længde på 648 m og begynder i det nordlige skel af matr. nr. 26-b (pkt. D) og forløber først i sydlig og derefter i østlig retning med udløb i hovedvandingskanalen i skelhjørnet mellem matr. nr. 46, 14-v og 8-q (pkt. B).
Kanalen passerer eller gennemskærer følgende matr. nr.(e):
Venstre bred Højre bred
17-e 26-b
79-a 17-b
26-i 16 – a
18-a 18 – a
14-v 17 – e
14-x 21 – b
14-ah (Lærkevej) 11 – æ
14 – y 44 – f
46
Kanalen skal vedligeholdes med følgende dimensioner:
Afløbskanalen = Strækningen fra pumpestationen – C
Afløbskanalen har en længde på 165 m og begynder ved afløbet fra Ø 80 cm afløbsledningerne fra pumpestationen. Kanalen forløber i østlig retning med afløb til Vejlen ved pkt. C. Kanalen grænser mod nord til matr. nr. 44-g og mod syd til matr. nr. 44-l Reersø.
Afløbskanalen skal vedligeholdes med følgende dimensioner:
Til kanalstrækningerne i landbrugsområdet, hører på begge sider 2,00 m. brede bræmmer, hvis bredde regnes fra kanalskråningers øverste kanter.
Til kanalstrækningerne langs med og i sommerhus- og helårsbeboelsesområdet hører 1,00 m. brede bræmmer på de sider, der vender mod de pågældende sommerhus- og helårsgrunde.
Langs afvandingskanalerne er der for hver 200 m anbragt kant- og bundpæle.
Kantpælene er anbragt 1 m fra kanalkanten, og bundpælenes top står 5 cm over kanalernes vedtægtsmæssige bund.
De i denne vedtægt anførte koter er angivet i forhold til Dansk Normal Nul og refererer til GI-fikspunkt 19-09-9017, som er en G.I.-plade indstøbt i den østlige gavlmidte på et hus beliggende på matr. nr. 1-a Reersø (Strandvejen 20). Fikspunktets kote er 4,076 m.
§ 3. Pumpelagets formål og drift
1. Pumpelagets formål er at sikre sådanne afvandingsforhold på de interesserede arealer, at en fordelagtig udnyttelse af arealerne som helhed muliggøres.
2. Lagets anlæg vedligeholdes på lagets foranstaltning og bekostning med de i § 2 anførte dimensioner.
3. Pumpeanlægget må kun benyttes efter sit formål og kun betjenes af de personer, som laget har antaget hertil.
4. Lagets bestyrelse fastsætter de nærmere regler for pumpningen.
5. Bestyrelsen sørger for, at hele anlægget til enhver tid svarer til sit formål.
Vedligeholdelsen af anlæg skal derfor ikke indskrænkes til blot en bevarelse af de bestående anlæg, men skal efterhånden på tidsvarende måde forny og styrke anlæggene, så de årlige vedligeholdelses- og driftsudgifter bliver så lidt byrdefulde som muligt for lagets medlemmer.
6. Hvis der sker maskinskade ellen anden skade på lagets anlæg, påhviler det bestyrelsen snarest muligt at få skaden udbedret på bedste måde.
7. Afvandingskanalerne skal på lagets foranstaltning holdes oprenset til de i § 2 angivne dimensioner og dybder. Kanalskråninger og bræmmer langs kanalerne skal slås 1 gang om året i perioden efter fuglenes yngletid (august – oktober) efter bestyrelsens nærmere bestemmelser.
8. Laget kan foranstalte, at evt. uønsket vegetation på digerne med tilhørende banketter fjernes.
9. Vedligeholdelsesarbejder kan af bestyrelsen udliciteres eller bortgives i entreprise efter indhentet tilbud.
§ 4. Pumpelagets medlemmer og deres bidragspligt
1. Lagets medlemmer er samtlige ejere af de bidragspligtige ejendomme, der fremgår af de i § 15 anførte partsfordelingslister for henholdsvis landbrugsarealer og for sommerhus- og helårsbeboelsesarealer.
2. Medlemmerne er pligtige til at bidrage til lagets drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forhold til det antal parter for hver enkelt matr. nr., der er anført i partsfordelingslisterne.
3. Grænsen for de interesserede landbrugsområder samt sommerhus- og helårshusområder er vist på den til vedtægten tilhørende kopi af matrikelkort 1:10.000.
4. Partsfordelingslisterne med de lovligt foretagne ændringer er til enhver tid grundlag for lagets hjemmel til opkrævning af bidrag og for medlemmernes bidragspligt.
5. Når en ejendom, der er bidragspligtig til laget, udstykkes eller afgiver areal til veje m.v., fordeles ejendommens påhvilende bidragspligt af Kommunalbestyrelsen efter anmodning fra parcellisterne og på deres bekostning. Ejendommens bidragspligt fordeles mellem de udstykkede parceller, der er interesserede i laget i forhold til de enkelte parcellers interesse i laget før udstykningen.
6. Fordelingen af bidragspligten foretages i henhold til vandløbslovens § 67, og Kommunalbestyrelsen fastsætter, hvordan udgifterne ved fordelingen skal udredes. Kommunalbestyrelsens afgørelse om udgiftsfordeling kan indbringes for taksationskommissionen inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt parterne.
§ 5. Pumpelagets rettigheder og medlemmernes forpligtelser
1. Ejerne af de arealer, hvorpå lagets bygværker, kanaler og diger m.v. er beliggende, skal stedse tåle tilstedeværelse af anlæggene, der skal stedse henligge uforstyrret fra lodsejernes side, idet dog jagt- og fiskerirettighederne tilkommer de enkelte ejere.
2. Pumpelaget har ret til færdsel på de interesserede arealer og adgangsvejene til disse i det omfang, der er nødvendig for at anlæggenes vedligeholdelse og eftersyn.
3. Til vedligeholdelses- og reparationsarbejder har laget ret til at tage fyld og græstørv på de tilgrænsende arealer eller eventuelt andet egnet sted hos enhver i pumpelaget interesseret lodsejer.
4. Såfremt der ved lagets arbejder med vedligeholdelse og eftersyn sker skade på arealer og veje uden for anlæggene, f.eks. ved at der tages materialer eller ved kørsel med materialer eller materiel, skal laget erstatte vedkommende lodsejer for skaden.
5. Hvis lagets bestyrelse ikke kan opnå en mindelig overenskomst om erstatningens størrelse, fastsættes denne af 1 eller, – hvis parterne ønsker det, – af 2 af retten udpegede uvildige personer. I sidste tilfælde udpeget dommeren tillige en opmand, hvis de udmeldte ikke kan enes om at vælge en sådan.
6. Digerne må ikke, bebygges, beplantes eller anvendes til oplægning af materialer m.v. og må ikke afgræsses af husdyr. Færdsel på digerne uden for de anlagte veje og ramper må ikke finde sted uden særlig tilladelse fra lagets bestyrelse.
7. Lodsejerne må ikke foretage opgravning i digerne med tilhørende banketter.
8. For at begrænse til sivning fra havet må ingen lodsejer anlægge drænledninger eller åbne grøfter samt foretage opgravninger af materialer i mindre end 20 m fra digernes midte.
9. For at undgå, at digerne ødelægges af muldvarpe eller rotter og mus, har lagets bestyrelse ret til at bekæmpe disse dyr på de under laget hørende arealer.
10. Lodsejerne er pligtige til at holde heste, kreaturer og andre husdyr borte fra anlæggene.
10a.Lodsejere grænsende op til afvandingskanalerne er pligtige til at vedligeholde randbeplantning på eget grundstykke, så bræmmerne på hhv. 1 og 2 m friholdes for ud- /opvækst af vegetation og andet, der kan forhindre vedligeholdelsen af afvandingskanalerne.
11. De til digerne og kanalerne grænsende arealer må ikke anvendes til løsdrift, med mindre der anbringes forsvarlige hegn mellem disse arealer og digerne og kanalerne. Hegnspligten påhviler lodsejerne, og hegnet må ikke anbringes nærmere end 1 m fra dige fod eller kanalkant.
12. Private overkørsler må kun etableres efter godkendelse fra lagets bestyrelse, der fastsætter dimensioner m.v. for eventuelle nye overkørsler.
13. Ved lagets oprettelse fandtes følgende overkørsler:
Over hovedvandingskanalen
st. 219 – 225, Ø 60 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 466 – 476, Ø 60 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 626 – 638, Ø 60 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 897 – 905, Ø 60 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 1249 – 1257, Ø 60 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 2385 – 2407, Ø 120 cm røroverkørsel for kommunevejen
”Landervejen”
st. 2528 – 2540, Ø 120 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
st. 2776 – 2790, Ø 120 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
Over sidekanalerne D – B
st. 0 – 6 Ø 100 cm røroverkørsel for privat adgangsvej
Gennemløbene vedligeholdes af pumpelaget.
De under laget hørende lodsejere må ikke tilføre afvandingskanalerne afløb fra roeaffaldskuler eller ensilagebeholdere, og der må ikke uden tilladelse efter miljølovens § 28 tilføres spildevand til kanalerne.
14. De tilgrænsende lodsejere inden for landbrugsområdet skal uden erstatning tåle oplægning af fyld og græs m.v., som fremkommer ved kanalernes slåning og oprensning. Lodsejerne er ligeledes uden erstatning pligtige til at fjerne eller sprede det oplagte fyld til en afstand af mindst 3 m fra kanalkanterne inden hvert års 1. december.
15. Det fra kanalerne oprensede fyld og græs m.v. i sommerhus- og helårsbeboelsesområdet oplægges på de til kanalerne hørende 1,0 m brede bræmmer og fjernes på lagets bekostning.
16. Hvis lagets medlemmer ikke udfører de arbejder vedrørende anlæggets almindelige vedligeholdelse, som de som medlemmer af laget er forpligtet til, kan lagets bestyrelse lade arbejdet udføre, på de pågældendes regning og opkræve udgifterne på samme måde som de ordinære bidrag til pumpelaget.
Forinden en sådan opkrævning kan iværksættes, er pumpelagets bestyrelse forpligtiget til at fremsende et skriftligt varsel til de pågældende om, at de påklagede arbejder skal være iværksat og afsluttet af de pågældende inden for en tidsfrist på maksimalt 4 uger.
17. Overtrædelse af vedtægternes bestemmelser om anlæggenes benyttelse m.v. kan i henhold til vandløbslovens § 85 straffes med bøde, for så vidt forholdet ikke efter anden lovgivning kan medføre højere straf.
18.For så vidt angår pumpelagets medlemmer forholdes i øvrigt i overensstemmelse med vandløbsloven, idet lagets anlæg er ligestillet med offentlige vandløb under Kommunalbestyrelsens tilsyn.
§ 6. Offentligt tilsyn
1. Pumpelaget hører under Kalundborg Kommunes Kommunalbestyrelsestilsyn, der også omfatter tilsynet med vedligeholdelsen af pumpeanlæggets anlæg. Tilsynet kan pålægge bestyrelsen at udføre de efter tilsynets skøn nødvendige vedligeholdelses- og sikringsarbejder. Hvis et pålæg ikke efterkommes, kan tilsynet lade arbejdet udføre på lagets bekostning og opkræve udgiften hos lagets medlemmer efter partsfordelingerne i den eller de næstfølgende terminer.
2. Lagets bestyrelse og lagets enkelte medlemmer kan forelægge spørgsmål for Kommunalbestyrelsen om fortolkning af denne vedtægt, og om den måde hvorpå laget forvaltes. En forelæggelse for Kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for beslutningers gennemførelse.
3. En generalforsamlingsbeslutning kan forelægges for Kommunalbestyrelsen. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke godkender beslutningen, jf. § 7 stk. 3, bliver beslutningen uvirksom.
§ 7. Administration
1. Inden for pumpelaget styres dets anliggender af generalforsamlingen og af en bestyrelse, som varetager driften og vedligeholdelsen af lagets anlæg og udadtil repræsenterer laget.
2. Spørgsmål om køb og salg af fast ejendom kan afgøres ved en enstemmig beslutning af bestyrelsen, men hvis en sådan ikke kan opnås, skal spørgsmålet forelægges for generalforsamlingen til afgørelse.
3. Ændringer i vedtægten kan foretages ved vedtagelsen med kvalificeret majoritet på en beslutningsdygtig generalforsamling, jf. §§ 8 og 9, når ændringerne tiltrædes af Kommunalbestyrelsen.
Dog kan der ikke på denne måde foretages ændringer angående de tekniske anlæg, partsfordelingen, bestyrelsens sammensætning og tilsynet. Ændring af sådanne bestemmelser kan kun ske med Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen at indbringe spørgsmål om ændringer for Kommunalbestyrelsen.
Enhver af lagets medlemmer kan indbringe spørgsmål om ændringer for Kommunalbestyrelsen.
§ 8. Generalforsamlingen
1. Generalforsamlingen omfatter samtlige medlemmer af pumpelaget, der er samtlige ejere af de under laget hørende ejendomme, jf. de i § 15 anførte partsfordelingslister.
En lodsejer, der ejer flere ejendomme, kan kun optræde som et medlem. Er en ejendom i fælleseje, kan kun en af ejerne udøve stemmeret.
2. Den ordinære generalforsamling afholdes inden hvert års 1. september.
Generalforsamlingen indvarsles med mindst 14 dages varsel. Indvarslingen sker på Pumpelagets hjemmeside. Medlemmer der har ønsket dette kan ligeledes modtage indkaldelsen på mail. Modtagelse på mail er ikke en gyldighedsgrund for afvikling af generalforsamlingen, men blot en ekstra service fra laget. Dagsorden for generalforsamlingen skal meddeles ved indvarslingen.
3. Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte formandens beretning om lagets anliggender, godkendelse af det foregående års reviderede regnskab, forelæggelse af budget herunder driftsbidrag for det kommende år samt valg af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere.
4. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når medlemmer repræsenterende mindst 1/3 af det samlede stemmetal kræver det.
5. Den ordinære generalforsamling er altid beslutningsdygtig.
En ekstraordinær generalforsamling er kun beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af det samlede stemmetal er repræsenteret. Er dette ikke tilfældet, skal generalforsamlingen indvarsles på ny med lovlig frist, og denne anden generalforsamling er altid beslutningsdygtig, jf. dog § 7, stk. 3 og § 9, stk. 2.
§ 9. Beslutninger på generalforsamlinger
1. Ved afstemninger på generalforsamlingen har hvert medlem 1. stemme pr. påbegyndt 50 parter.
2. Beslutninger på generalforsamlinger vedtages med simpelt stemmeflertal. Dog kræves der ved spørgsmål om ændringer af vedtægten, der ikke kræver Kommunalbestyrelsens godkendelse, og spørgsmål om ophævelse af pumpelaget, en vedtagelse med et flertalt på mindst 2/3 af de på mødet repræsenterede stemmer, jf. §§ 7 OG 13.
3. Stemmeretten udøves ved personlig tilstedeværelse på generalforsamlingen.
Medlemmerne har dog ret til at afgive stemme ved en med skriftlig fuldmagt hertil bemyndiget person, som skal være medlem af laget. Ingen kan møde med mere end 1 fuldmagt.
§ 10. Bestyrelsen
1. Pumpelagets bestyrelse består af 4 medlemmer af laget, som vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Der vælges 2 medlemmer for landbrugsarealerne og 2 medlemmer for sommerhus- og helårsbeboelsesarealet.
2. Hvert år vælger generalforsamlingen nye bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere. I ulige år vælges 2 medlemmer fra sommerhus- og helårsbeboelsesarealet samt deres stedfortræder. I lige år 2 medlemmer fra landbrugsarealerne plus deres stedfortræder. Genvalg er tilladt.
3. Formanden vælges direkte på generalforsamlingen. Bestyrelsen fordeler selv arbejdet blandt sine medlemmer.
4. I tilfælde af varigt forfald for et bestyrelsesmedlem suppleres bestyrelsen med vedkommendes stedfortræder.
5. Alle lagets medlemmer er valgbare som medlemmer af bestyrelsen og er pligtige til at modtage valg, med mindre sygdom, bortrejse eller anden af bestyrelsen godkendt grund forhindrer varetagelsen af hvervet.
6. Generalforsamlingen vedtager reglerne for bestyrelsens ansvarlighed i pengesager og for eventuelle godtgørelser til bestyrelsens medlemmer.
7. Bestyrelsen skal stille forslag om valg af nye bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere, når en valgperiode udløber.
8. Bestyrelsen fører protokol over forhandlinger på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 af de valgte medlemmer er til stede. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, idet formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
10. Bestyrelsen skal føre tilsyn med lagets anlæg og sørge for den nødvendige vedligeholdelse af anlæggene.
§ 11. Regnskab og budget
1. Pumpelagets regnskabsår følger kalenderåret. Bestyrelsen skal sørge for, at lagets regnskab revideres af en af laget valgt statsautoriseret eller registreret revisor, hvorefter det reviderede regnskab inden hvert års 1. marts. Indsendes til Kalundborg Kommune til godkendelse.
2. Bestyrelsen skal desuden opstille et budget samt forslag til driftsbidrag for det kommende år til vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Forslag til driftsbidrag for det kommende år sendes til kommunen inden hvert års 1. september.
3. På grund af udgiftsbudgettet for det kommende år og regnskabet for det afsluttede år træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, hvor stort bidrag, der skal opkræves hos medlemmerne til dækning af driftsudgifterne i det kommende regnskabsår. Udgiftsbudgettet bør omfatte samtlige lagets driftsudgifter og særlige udgifter samt eventuelle renter og afdrag på lån til anlægs- og vedligeholdelsesudgifter.
4. Lån kan ikke optages uden Kommunalbestyrelsens samtykke.
5. De opkrævede bidrag udbetales af Kommunalbestyrelsen til bestyrelsen inden udgangen af henholdsvis april og oktober måned. Kommunalbestyrelsens udgifter vedrørende pumpelaget i det forløbne år refunderes Kommunalbestyrelsen af pumpelagets bestyrelse efter regning.
6. For opkrævning af driftsbidrag til laget haves samme fortrinsret og udpantningsret som for de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter.
§ 12. Midlertidig bestyrelse
1. I tilfælde af uenighed mellem bestyrelsen og generalforsamlingen har de valgte bestyrelsesmedlemmer og disses stedfortrædere ret til at nedlægge deres hverv, men de skal virke inden en ny bestyrelse er valgt på lovlig måde.
Sker dette ikke i løbet af 6 uger, er Kommunalbestyrelsen berettiget til at udnævne en midlertidig bestyrelse på 3 medlemmer, der ikke behøver at være medlemmer af pumpelaget. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvem der skal være formand, og hvordan den midlertidige bestyrelse skal lønnes af pumpelaget.
§ 13 Pumpelagets ophævelse
1. Hvis en generalforsamling eller en af Kommunalbestyrelsen valgt midlertidig bestyrelse beslutter at ophæve pumpelaget, skal sagen indbringes for Kommunalbestyrelsen. Beslutning om ophævelse af laget kræver en vedtagelse med et flertal på mindst 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer.
2. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at ophævelsen af laget skal fremmes, gennemføres likvidationen af bestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan dog påklages til Miljøstyrelsen og har i så tilfælde opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger.
3. Samtlige medlemmer af laget hæfter i forhold til deres respektive partsantal for alle lagets forpligtelser, herunder for de af kommunalbestyrelsen fastsatte honorarer til den midlertidige bestyrelse og udgifter til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen.
§ 14. Tinglysning
1. Lagets oprindelige vedtægt er med hjemmel i den dengang gældende vandløbslov (Lov. nr. 214 af 11. april 1949) tinglyst med prioritet forud for al pantegæld,
a. som rådighedsindskrænkning ifølge vedtægtens § 3 på de i §§ 2 og 4 anførte matr. nr. og
b. som pantstiftende for drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og for landbrugsarealernes vedkommende også for anlægsudgifterne på de i partsfordelingslisten i § 15 anførte matr. nr.
2. Påtaleberettiget med hensyn til de servitutmæssige byrder er lagets bestyrelse og Kommunalbestyrelsen.
3. Såfremt et matr. nr., på hvilket der skal foretages tinglysning, udgør en del af en landbrugsejendom, tinglyses vedtægten på den samlede ejendom, men dog således, at noteringen i tingbogen kun sker med hensyn til de direkte berørte matr. nr.
4. I tilfælde af pumpelagets ophævelse vil noteringen på Kommunalbestyrelsens begæring være at slette i tingbogen, når lagets bestyrelse overfor Kommunalbestyrelsen har dokumenteret, at laget har opfyldt sine økonomiske forpligtelser og ordnet de fremtidige afvandingsforhold inden for lagets område i overensstemmelse med den afgørelse, Kommunalbestyrelsen måtte træffe i den anledning.
§ 15. Partsfordelingslister
1. Partsfordelingerne følger den af Kalundborg Kommunes årlige opgørelse, som fremgår af ejendomsskattebilletten.
Kalundborg Kommune d.
____________________________________________________________
Borgmester Kommunaldirektør